Baggrunden for seminaret er at digitalisering er top-of-mind i alle dele af erhvervslivet, da det bringer et hav af forretningsmæssige muligheder med sig. Dog bliver virksomhederne også mere sårbare over for en række digitale risici, og især den kommende EU-lovgivning om databeskyttelse fylder meget i virksomhederne.
Talerne ved seminaret var chefkonsulent Anders Sparre fra DI's digitale taskforce, Nordic Head of Marsh Risk Consulting Jens Erik Nielsen, advokat Jon Iversen og advokat Johnnie Schmidt fra Københavns Lufthavne A/S, samt Partner Thomas Munk Rasmussen fra Bech-Bruun.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som deltog ved dagens seminar.
Vi arbejder i øjeblikket på nye seminarer med andre spændende risikostyrings-vinkler fra en konstant foranderlig verden. Du kan holde dig opdateret på vores LinkedIn side eller her på hjemmesiden.
Du er også meget velkommen til at kontakte Marsh, hvis du har gode ideer til emner, der kunne være interessante for fremtidige seminarer.